Inspiration til kvas og gamle træer i haven

Godt gemt under brændestakken ligger frøen, løbebillen og humlebien, mens sommerfuglen, sneglen og edderkoppen har klemt sig godt ind mellem brændestykkerne. De er i vinterhi og titter først frem igen i det lune forår. I efteråret prydede svampenes frugtlegemer stakken. Og rødhalsen vimser rundt om stakken for at finde sig en godbid hele året igennem.  

Kvasbunker og glemte brændestakke er guld for havens biodiversitet. Hvis du er kreativ med at bevare afklip og nedfaldne blade i haven giver det hurtigt en effekt for dit arbejde med at fremme naturen i haven.

På tilsvarende vis er der masser af liv knyttet til havens gamle træer. Der er svampe, laver, mosser og biller, som først ankommer til din have, når træerne har overlevet adskillige generationer af legende børn i haven.  

New Microsoft PowerPoint Presentation